Gode rammer for indflydelse
Hvis mennesker med levede erfaringer skal have adgang til at deltage i og få indflydelse på beslutningsprocesser – fx omkring lovgivning eller udvikling af nye tilbud – så kræver det gode rammer. Hvor kan man med fordel særligt fokusere på at forbedre rammerne for indflydelse, og hvordan kan man indbygge større forpligtigelse til at invitere erfaringsekspertise med i de eksisterende beslutningsprocesser?
Indflydelse handler både om mennesker, processer og systemer. Der er noget, der handler om at give mennesker lyst til og mod på at deltage. Der er også noget, der handler om at have redskaber og metoder til at involvere mennesker, der måske på forhånd er ulige stillet, og derfor ikke deltager i de eksisterende sammenhænge. Men selv de bedste strategier for mobilisering og de bedste metoder til at give mennesker rum for at formulere en stemme er uden effekt, hvis ikke rammer og strukturer giver adgang til at påvirke politik og praksis.
Indflydelse kræver parathed, muligheder og forpligtigelser
Harry Shier forsker i børns rettigheder og deltagelse. Han har udviklet en deltagelsesmodel, som vi finder relevant for alle, der arbejder med at skabe veje til deltagelse og indflydelse for grupper, der ellers står udenfor samfundets vigtige beslutningsrum.
Modellen rummer en deltagelsesstige, som udpeger graden af indflydelse. Her er det laveste niveau, at mennesker (han taler om børn, vi udvider til at tale om erfaringseksperter) bliver lyttet til, når de selv tager ordet og har noget på hjerte. Det højeste niveau er, at erfaringseksperter og professionelle/beslutningstagere deler indflydelse og ansvar for beslutninger imellem sig. Den del af Shiers model er i familie med Roger Harts deltagelsesstige, som igen bygger på Sherry Arnstiens ’Ladder of Citizen Participation’.
Det nye i modellen er Shiers fokus på, hvad de forskellige trin på stigen kræver af organisationer og deres medarbejdere. Det kan hjælpe til at skærpe opmærksomheden på, at uanset om man blot arbejder for at lytte til erfaringseksperter, når de tager ordet af sig selv, eller om man ønsker at skabe mere omfattende adgang til deltagelse og indflydelse, så kræver det:
- Parathed hos den enkelte medarbejder og organisation. Altså at man beslutter sig for, at det er noget, man vil lægge sig i selen for at gøre. Shier kalder det ’openings’.
- Mulighed for faktisk at føre det ud i livet. Altså at man har metoder, procedurer, ressourcer osv., som kan gøre det praktisk muligt. Shier kalder det ’opportunity’.
- Forpligtigelse, som er indbygget i organisationens strukturer, policy og rammer. Altså at organisationen har strukturer og processer, som kræver, at man altid gennemfører det niveau af indflydelse, man har valgt at forpligte sig på. Shier kalder det ’obligation’.
Fokus på forpligtigelsen: rammer og strukturer, der skaber veje til indflydelse
Alle tre niveauer er vigtige! Men her vil vi fokusere på det sidste niveau, som retter blikket mod de rammer og strukturer, som er en forudsætning for reel adgang til indflydelse. For jo mere det lykkes at bygge en forpligtigende struktur ind i beslutningsprocesserne, des stærkere bliver vejene til deltagelse og indflydelse.
Indflydelsesstrukturer handler om hverdagen og den praksis for dialog – også med stemmer, som ellers let ekskluderes – man får opbygget som organisation. Men for os at se er det også relevant at sætte spot på nogle af de afgørende faser i eksisterende beslutningsstrukturer. Hvor kan man styrke den organisatoriske forpligtigelse til dialog med en mangfoldig gruppe af dem, beslutningsprocesserne kommer til at påvirke – dem vi kalder erfaringseksperter?
Lad os give et par eksempler.
Indflydelsesforpligtigelse i reform og lovgivningsarbejde
Når reform- og lovgivningsarbejde er under forberedelse, vil der ofte være større eller mindre grad af dialog med relevante brugerorganisationer. Ofte vil tidsfristerne dog være stramme, rammen for indflydelse være snævert defineret, og deltagelse i møder m.m. kræve omfattende kompetencer. Derfor er muligheden for reel involvering af mennesker med levede erfaringer meget begrænset.
Tænk hvis reelle lytteprocesser blev indbygget i reform- og lovgivningsarbejde som en strukturel forpligtigelse. Hvis fx sociale reformprocesser skulle omfatte (og dermed ofre tid og facilitering på) brede lytteprocesser blandt dem, hvis liv vil blive påvirket af loven. Det ville gøre det muligt for grupper af mennesker med relevante levede erfaringer at bidrage med deres viden om det liv, lovgivningen kommer til at påvirke – og dermed på, hvad lovgivningen skal kunne for at skabe bedre rammer for gode liv.
I dag sker det i nogle tilfælde i brugerorganisationerne, men reelt har kun få organisationer tid, fokus og ressourcer til at skabe demokratisk politikudvikling, som kan aktiveres i lovgivningsarbejdets nuværende processer. Ved at gentænke dialogprocessen i forbindelse med lovgivning og reformer vil man kunne styrke mennesker med levede erfaringers adgang til indflydelse.
Strukturer for indflydelse i kommunale beslutnings- og udviklingsprocesser
Også i de kommunale beslutningsprocesser, kan Shiers model hjælpe med at sætte fokus på den strukturelle forpligtigelse til at skabe rum for indflydelse. I mange kommuner er der fokus på samskabelse, og et ønske om dialog med kommunens borgere.
Stukturelt findes handicap- og udsatteråd i mange kommuner, men spørgsmål som repræsentation og bagvedliggende demokratiske processer er sjældent bærende for rådene og deres rolle i beslutningsprocesser. Når nye indsatser eller udvikling af et område skal igangsættes, er der sjældent klare rammer for, hvordan man sikrer reel dialog med de af kommunens borgere, der vil blive påvirket af beslutningerne. Det gælder i det arbejde, der går forud for beslutningsprocesser, hvor problemer og behov indkredses. Det glæder også i selve beslutnings- eller udviklingsprocessen, hvor politikere, embedsværk og fagpersoner spiller en rolle, men hvor der sjældent findes klare og forpligtigende strukturer for at skabe dialog og indflydelse til ’dem, det handler om’.
Indflydelsesmodellen som tænkeramme
En række rapporter beskriver barriererne for og den ulige adgang til indflydelse og deltagelse for mennesker i udsatte positioner. Det kan du læse mere om i vidensindlægget ‘Et demokrati for alle?’. Selvom viljen i disse år er stor, er det altså udfordrende at skabe en dialogisk og demokratisk praksis, som også omfatter dem, der kender livets og samfundets bagsider indefra.
Måske kan fokus på rammer være én af mange veje til at mindske ulighed i indflydelse. Når beslutningstagere og dem, der er ansvarlige for faglige udviklingsprocesser, stiller sig selv de spørgsmål, som Shiers indflydelsesmodel er bygget op om, hjælper det til at fokusere: Hvor er vi i praksis villige til at lytte? Har vi metoderne? Og har vi forpligtigende strukturer, som gør dialog og indflydelse til en integreret del af vores beslutningsprocesser? Det løser langtfra alle udfordringer, men måske kan det være en start.
Læs mere
Arnstein, Sherry R. (1969) A Ladder Of Citizen Participation. Journal of the American Institute of Planners, 35:4
Shier, Harry (2001): Pathways to Participation: Openings, Opportunities and Obligations. Children & Society, Volume 15, April 2001