Har du erfaring med livets bagsider? 
Har du prøvet psykiske kriser og social udsathed på egen krop?  
Har du prøvet at have brug for andres hjælp og støtte for at komme godt videre i livet?

Ved du, hvad det vil sige, at kæmpe for at blive hørt. Og har du lyst til, at mennesker med svære livserfaringer skal have mere indflydelse på, hvordan vi indretter samfundet, så der bliver plads og ’hjælp, der hjælper’ til flere?

Vi vil gerne skabe en borgerrettighedsbevægelse med fokus på demokrati, stemme og indflydelse.

Måske vil du være med?

Sammen kan vi kæmpe for en mere demokratisk velfærdsudvikling, hvor menneskers levede erfaringer har en central plads i samtalen. Nogen kalder det brugerindflydelse eller borgerinddragelse. Vi taler om erfaringsekspertise og om alles ret  til at være med og have indflydelse.

Kontakt os hvis du vil være MED, og lad os finde på noget sammen.